Det personlige

Mit liv var fyldt med depressioner og angst, som jeg selv medicinerede
med stesolider, (beroligende tabl.) alkohol og hash..

Jeg har to forliste ægteskaber bag mig. Men, jeg er også den lykkelige mor til to dejlige (nu voksne) børn.

Jeg havde en dyb frustration og sorg over menneskenes og Verdens kaotiske og kærlighedsløse tilstand. Jeg søgte meningen med livet, også i Østens religioner og New-age, men her fandt jeg heller ikke svaret. Mine tanker og mine billeder begyndte at dreje sig om at ”give op”, om at dø; om selvmord.

I 1982 flyttede jeg til USA, men på grund af min fortsat forværrede psykiske tilstand, misbrug og hele min situation, kom jeg til den konklusion, at den eneste udvej, var at begå selvmord.

I denne svære tid begyndte jeg at søge kristendommen og overvejede, om der var en Gud. Jeg forsøgte at tale til Gud … “hvis Han nu var der”. Jeg bad ham vise mig, om Han havde en god plan, – om der var en mening med livet og om der var et liv efter døden. Det var dér Han viste mig et syn.

Mit abortbarn:

I 1976 fik jeg desværre foretaget en abort, fordi jeg I min situation ikke kunne overskue, at få et tredie barn, og så kort tid efter at jeg havde fået  min søn.
(Jeg har bitterligt angret og fortrudt det, igennem nu mange år). Jeg har malet et billede af mit abortbarn, mig selv og mine 2 børn, fra da de var små.

041-mine to børn og abortbarn

Mine to børn og abortbarn

Jeg tror at vores mistede børn, også abortbørnene, er hos Gud, hvor vi kan leve med Ham og dem, evigt og altid. Det er i hvert fald dét, der giver mig håb og trøst – for jeg ved jeg skal se mit 3. barn en dag.